Svensk partileder forlænger sygemelding til januar
Sverigedemokraternas gruppeformand fortsætter som partileder indtil januar og tager vigtig debat i Riksdagen.
Den svenske partileder Jimmie Åkesson fra Sverigedemokraterna har forlænget sin sygemelding til slutningen af januar.
Åkesson har været sygemeldt på grund af udbrændthed efter jordskredsvalget i september, da det højrepopulistiske parti blev landets tredjestørste i Riksdagen.
Partiets gruppeformand, Mattias Karlsson, fortsætter på posten som fungerende partileder, oplyser Sverigedemokraternas pressetalsmand Henrik Vinge til avisen Dagens Nyheter.
Sygemeldingen betyder, at Åkesson ikke kommer til at deltage i den traditionelle partilederdebat i Riksdagen efter nytår.
Jimmie Åkesson har været sygemeldt siden 17. oktober, og der har tidligere været rejst tvivl om, hvorvidt han er i stand til at vende tilbage til rollen som partileder.
Han har efter valget fortalt, at han havde det så dårligt under den sidste partilederdebat, at han ifølge Mattias Karlsson ikke kunne huske, hvad han havde sagt under debatten.
Det indvandrerkritiske parti fik fordoblet sit stemmetal og blev valgets store sejrherre.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet