Da en hjemløs mand kom lidt for tæt på Mona Sahlin, Socialdemokraternas leder, ved et valgmøde i Stockholm lørdag, gik to politibetjente straks imellem og holdt manden på afstand. Manden ville ønske Mona Sahlin held og lykke med valget.
Efter et øjeblik trak de to betjente sig til hver sin side, da Mona Sahlin diskret gav et vink, og manden fik lov til at fremføre sin hilsen til oppositionens statsministerkandidat, og de to udvekslede et par ord.
Da fotografer kom til for at filme sceneriet, og manden igen kom tæt på Mona Sahlin, blev det nok for politiet og sikkerhedsfolk, der viste hende hen til en ventende bil, der derefter kørte bort.
"Normalt", lød det kort fra en betjent om hændelsen.
Under valgkampen forud for riksdagsvalget søndag er flere politiere blevet truet. Onsdag blev et riksdagsmedlem for regeringspartiet Centern overfaldet uden for sit hjem og slået ned. Det er endnu uafklaret, om overfaldet havde politiske motiver, eller om der var tale om et røveri.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde