Svensk politi i stort tal eftersøger personer i lufthavn
Politiet i Stockholm og den nationale svenske indsatsstyrke er i gang med at fange to, som sprang over hegn.
Flere svenske politipatruljer og den nationale indsatsstyrke er mandag på jagt efter to personer, som ifølge et vidne er klatret over et hegn og nu menes at befinde sig på forbudt område i lufthavnen i Bromma uden for Stockholm.
- Vi har patruljer på plads, og vi får desuden hjælp af sikkerhedspatruljer i lufthavnen, siger Sven-Erik Olsson, pressetalsmand fra politiet i Stockholm, til det svenske medie expressen.se.
Fly lander og letter fortsat i Bromma, og flytrafikken er ikke påvirket af eftersøgningen. Det er ikke politiet, men luftfartsmyndighederne, som beslutter, om man skal stoppe flyvningen.
- Politiet i Stockholm har efterspurgt støtte fra den nationale indsatsstyrke. De er nu på stedet, siger rigspolitiets pressemedarbejder Sara Kvarnström til avisen.
Myndighederne fik en anmeldelse 9.51 om, at et vidne havde set en bil stoppe uden for lufthavnen, og fra bilen hoppede to mænd ud og sprang over hegnet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde