Svensk politi opløser demonstration under tumulter
Politiet i Stockholm opløser sidst på eftermiddagen med magt den ulovlige demonstration i byens midte. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Sæt Löfven og Reinfeldt i fængsel, råber demonstranter om den nuværende og tidligere statsministre.
Politiet i den svenske hovedstad, Stockholm, opløste sidst på eftermiddagen lørdag med magt en demonstration, der var vendt mod myndighederne og restriktionerne under coronapandemien.
Seks betjent blev kvæstet, da politiet forsøgte at at anholde flere demonstranter i den centrale del af byen. Det rapporterer avisen Expressen og nyhedsbureauet TT.
- Vores foreløbig tal viser, at cirka 50 personer er vist bort, tre er anmeldt for kriminelle handlinger, og seks politifolk er skadet, hvoraf en er blevet kørt til hospitalet, siger politiets indsatsleder Anna Nilsson.
Politiet dannede mur hen over broen, der forbinder byens midte med bydelen Södermalm. Men det lykkedes lidt efter de mellem 300 og 500 demonstranter at komme forbi under stor jubel.
Herefter ebbede demonstrationen ud efter at have været i gang i næsten tre timer. Arrangørerne kalder sig Frihed Sverige, og lørdagens demonstration var "tusindmandsmarchen for frihed og sandhed".
- Sæt Löfven og Reinfeldt i fængsel, blev der råbt fra demonstranterne om den nuværende og tidligere statsminister.
Demonstrationen lignede tilsvarende protester, der har været i danske byer og udover Europa.
Der var ifølge det oplyste ikke givet tilladelse til demonstrationen. Det betød, at demonstranterne brød reglen om, at der i denne tid højest må samles otte personer.
- De har ikke søgt om tilladelse. Vi vidste, at denne her demonstration sandsynligvis ville ske, og vi har prøvet at få en dialog med arrangørerne. Det sagde Mats Eriksson, pressetalsmand for Stockholm-politiet.
Frihed Sverige mener ifølge medierne, at restriktionerne mod coronavirus begrænser den menneskelige frihed. Gruppen kræver, at alt skal være som normalt.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde