Svensk politi pågriber mand efter skud mod sovende betjent
En mistænkt mand i 20-års-alderen er anholdt for skud mod en politibetjents hjem i Västerås. Han mistænkes for drabsforsøg. Foto: /ritzau/Lars Hansen/arkiv
/ritzau/Lars Hansen/arkiv
En svensk betjent, som lå og sov sammen med sin familie, blev forsøgt dræbt, mener politiet.
En mistænkt mand mellem 20 og 30 år er anholdt for skud mod en politibetjents hjem i Västerås. Han mistænkes for drabsforsøg.
Der blev affyret omkring 20 skud mod boligen, en villa, hvor betjenten og hans familie lå og sov, skriver Svenska Dagbladet.
Betjenten, hans partner og to børn var i huset. Skuddene blev løsnet omkring klokken 3.20 natten til lørdag.
Västerås ligger 100 kilometer vest for Stockholm.
- Der er betydelig ødelæggelse i huset. Der ligger en del store patronhylstre udenfor, siger politichef Carin Götblad på et pressemøde lørdag ifølge Sveriges Radio.
Der er tale om en helt almindelig betjent, understreger hun ifølge kanalen.
- Det er ikke en særlig person. Det er en dygtig betjent, som er blevet udsat for dette. Meget alvorligt. Det var rent held, at ingen blev ramt, siger Götblad.
Politiet har ikke oplyst et eventuelt motiv for drabsforsøget.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker