Den højtstående politichef var kendt som et moralsk forbillede i Sverige, hvor han har holdt utallige forelæsninger om ligestilling og sexchikane.
Torsdag blev han selv varetægtsfængslet, mistænkt for voldtægt af en ung kvinde og for voldtægtsforsøg mod børn.
Ifølge anklagerne voldtog han en ung kvinde i det sydlige Stockholm for et år siden, og han skal have forsøgt eller planlagt grov voldtægt af børn i Falun, Solna og Stockholm i år.
Han blev anholdt i mandags, da han var i Falun, og politiet mistænker ham for at have været der for at træffe en ung pige, som han ville voldtage. Ifølge Aftonbladet er manden kommet i kontakt med sine ofre på internettet.
Den tidligere politichef afviser at have gjort noget forkert og har kæret fængslingen.
Afsløringen af, at manden, der var en af Sveriges mest magtfulde politichefer indtil han for nylig blev pensioneret, er mistænkt for flere seksualforbrydelser, er slået ned som en bombe inden for svensk politi og har chokeret mange. Heriblandt også rigspolitichef Bengt Svenson.
- Jeg er forbløffet og bedrøvet. Hvis mistankerne er rigtige, er det den største fejltagelse, jeg har set en politichef gøre. Jeg troede ikke, at det ville ske for mennesker, der har haft ansvaret for andre mennesker inden for politiet og ledet politiets virksomhed, siger rigspolitichefen.
Under efterforskningen af sagen er der fundet tegn på, at den tidligere politichef var med i en form for sexnetværk. Politiet har i mandens computer og mobiltelefon fundet navne på adskillige mænd, hvoraf flere er kendte navne i Sverige, skriver svenske medier.
Nyhedsbureauet TT erfarer, at flere af de mistænkte skal have købt sig til sex hos prostituerede eller tvunget sig til sex.
Køb af seksuelle tjenester er strafbart i Sverige.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde