Flere gerningsmænd overfaldt onsdag aften den svenske politiker Fredrick Federley uden for hans hjem i det sydlige Stockholm, skriver svenske aviser.
Øjenvidner siger, at politikeren blandt andet blev sparket i hovedet.
- Vi har fået oplysninger om, at fire gerningsmænd slog ham ned og tog hans tegnebog, siger en talsmand for politiet i Stockholm.
Fredrick Federley blev efterfølgende kørt på skadestuen. Han er ikke alvorligt fysisk skadet, men er chokeret efter overfaldet, siger talsmanden.
Politiet betragter foreløbig sagen som et røveri og vil ikke udtale sig om, hvorvidt der ligger politiske motiver bag overfaldet.
Den 32-årige Federley har siddet i Riksdagen for Centerpartiet siden 2006.
Det er anden gang inden for få dage, at en svensk politiker overfaldes.
Fredag aften trængte to mænd ind i hjemmet hos en politiker, der stiller op til det svenske riksdagsvalg for det kontroversielle parti Sverigedemokraterna. De to var bevæbnede med kniv, og politikeren kom lettere til skade ved overfaldet.
Sverigedemokraterna mener, at dette overfald er politisk motiveret.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde