Svensk sanger fra Svenne & Lotta-duo er død efter corona
Svenne Hedlund udgjorde sammen med sin tidligere hustru, Lotta Hedlund, duoen "Svenne & Lotta". Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix
Svenne Hedlund, der gennem en lang karriere blev en folkekær skikkelse i Sverige, er død. Han blev 77 år.
Den svenske musiker Svenne Hedlund, der blandt andet er kendt fra duoen Svenne & Lotta og fra bandet Hep Stars, er død - 77 år.
Det oplyser hans ven og kollega Jan Olov "Joffe" Enbom.
- Han var altid venlig og tog ikke alt for meget plads. Det gjorde han på scenen, men privat var han meget betænksom, siger han.
Ifølge Enbom, der har arbejdet i over 40 år med Hedlund, kom Hedlund sig aldrig efter at være blevet smittet med coronavirus i efteråret.
- Han var en meget rar person og et godt menneske, siger Enbom.
Hedlund havde en lang musikkarriere og var en folkekær skikkelse i Sverige. Han var blandt andet en del af det populære band Hep Stars i 1960'erne.
Han udgjorde også den ene del af duoen Svenne & Lotta. Den anden halvdel var ekshustruen Lotta Hedlund, der i dag hedder Charlotte Walker.
Svenne & Lotta havde blandt andet succes med sangen "Bang en boomerang", der også blev udgivet på engelsk med navnet "Bang-A-Boomerang".
Svenne Hedlund skulle senere i december have spillet en række koncerter i Stockholm. Det skulle være afslutningen på turnéen "Hits of the 60's", som han i løbet af efteråret har været på sammen med andre kunstnere.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker