Svensk sejler fanget med 1,4 ton kokain

En 54-årig svensk mand er blevet fanget med 1,4 ton kokain i sin båd, da han sejlede ud for øen Martinique i Vestindien.

Det var franske toldere, som pågreb manden i begyndelsen af juni. Han sidder nu fængslet på Martinique.

- Jeg har forsøgt at besøge manden, men hidtil har jeg hørt noget fra myndighederne, siger Philippe Huyghues-Despointes, svensk generalkonsul i byen Fort-de-France på Martinique.

Der er tale om den største beslaglæggelse af kokain på fransk territorium nogensinde. Ifølge den svenske avis Dagens Nyheter er en sådan mængde knap 630 millioner danske kroner værd.

Ifølge de lokale myndigheder er en spanier ligeledes involveret i smuglingsforsøget.

/ritzau/

En svensk mand på 54 år sidder fængslet på den caribiske ø Martinique, efter at toldere har fundet 1,4 ton kokain i hans sejlbåd.

Offentliggjort Sidst opdateret