Svensk selvmordsbomber fik træning i Irak

Den mand, der sprængte sig selv til døde i Stockholm centrum kort før jul, fik træning i Irak kun tre måneder før aktionen.

Det siger Zia Alkanani, chef for Iraks Antiterrorpoliti, til tv-stationen al-Arabiya.

Bombemanden, Taymur Abdulwahab, fik træningen i byen Mosul, hvor han lærte at konstruere en bombe.

Zia Alkanani siger, at irakiske myndigheder to måneder før aktionen i Stockholm fik oplysninger om, at en terroraktion var planlagt i slutningen af 2010, og at mulige mål blandt andet var i USA eller Sverige.

De irakiske myndighederne informerede USA om planerne. Om Sverige blev informeret er ikke oplyst.

Sammen med Abdulwahab kom en egypter også til Mosul for at blive trænet, men hvor han befinder sig, ved de irakiske politi ikke.

En talsmand for den svenske efterretningstjeneste SÄPO siger, at man kender til oplysninger fra Irak, men at SÄPO ikke vil kommentere dem.

I en mail til svenske medier og SÄPO umiddelbart før sin aktion 11. december skriver Taymur Abdulwahab, at han havde været i Irak, men ikke hvornår eller hvor.

/ritzau/TT

Den bombemand, der sprængte sig til døde i Stockholm i december, fik træning i Irak tre måneder før aktionen.

Offentliggjort Sidst opdateret