For de fire borgerlige partiledere var opgaven at bevare deres forspring i meningsmålingerne og dermed flertallet i Riksdagen. For de tre rødgrønne oppositionspartier var opgaven at mobilisere alle kernevælgere og så tvivl om regeringens resultater og dermed lokke tvivlerne over på deres side.
Analytikere giver gode karakterer til begge sider efter den sidste tv-debat forud for Riksdagsvalget søndag i Sverige. Men debatten flyttede næppe mange stemmer vurderes det.
- Debatten var lige. Ingen klokkede i det. Ingen kom med et afgørende knockout, skriver Lena Mellin, politisk kommentator i avisen Aftonbladet.
Men trods den lige duel kom forskellen mellem de to blokke dog klart frem. De borgerlige, der kalder sig Alliansen, satser på privat initiativ og skattesænkninger. Den rødgrønne opposition satser på kollektive løsninger via det offentlige.
- Forskellen på blokkene blev tydelig. De rødgrønne angreb regeringen for forringelser i den offentlige sektor og for den store arbejdsløshed. Regeringen slog tilbage med kritik af de rødgrønnes mangelfulde finansiering af nye offentlige udgifter, skriver Henrik Brors i avisen Dagens Nyheter.
Debattens hovedemner var velfærden, skat, regeringens forringelser af sygedagpengene, job, ligestilling, klimaet og skoler. Under debatten om velfærden slog det gnister. Regeringen mener, at skattesænkninger er nødvendige, så flere kommer i arbejde og dermed øger skattegrundlaget. Omvendt mener oppositionen, at skattesænkningerne undergraver velfærden.
Internationale forhold og EU var helt fraværende, og indvandring blev kun sporadisk berørt, selv om den indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna står til at komme ind i Riksdagen.
De sidste målinger før valget viser, at den rødgrønne opposition har mindsket regeringspartiernes forsikring, men Alliansen fører stadig med mellem fire og syv procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde