En svensk soldat blev lørdag dræbt af en hjemmelavet vejsidebombe nær Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan, oplyser det svenske forsvar. Yderligere to svenske soldater blev lettere såret.
En lægehelikopter blev kaldt til stedet, men soldaten var allerede død ved dens ankomst, hedder det i en pressemeddelelse.
Den dræbte soldat, hvis alder ikke er oplyst, var fra Stockholmsområdet.
I alt er fem soldater nu blevet dræbt i den svenske Afghanistanstyrke, der i dag tæller omkring 500 mand.
Styrken har været udsat for en række angreb i den seneste tid. Torsdag blev styrken udsat for beskydning to gange ved og i byen Sar-i-Paul. I forrige uge anmodede svenske soldater om luftstøtte vest for Mazar-i-Sharif.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde