Svensk statsminister får et læs kul

Greenpeaceaktivister læssede onsdag morgen et læs brunkul af foran det svenske statsministerium i Stockholm som en opfordring til regeringen om at få lukket den statslige energivirksomhed Vattenfalls kulkraftværker i Danmark og andre lande.

Hermed kunne Sverige gå foran i de internationale klimaforhandlinger om en nedskæring af verdens CO2-udslip og bryde det aktuelle dødvande i forhandlingerne, argumenterer Greenpeace.

I Danmark ejer Vattenfall Amagerværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket. Vattenfall har desuden kulfyrede kraftværker i Polen, Tyskland og Holland.

Politiet i Stockholm erklærer over for avisen Dagens Nyheter aktion for ulovlig.

/ritzau/

Greenpeace dumper en vognfuld kul foran Sveriges statsministerium i protest mod svenske Vattenfalls kulkraftværker i Danmark og andre lande.

Offentliggjort Sidst opdateret