Formanden for Swedish Meat, svineproducent Lars Hultström, nåede selv at træde tilbage, inden han blevet smidt ud på det ekstraordinære møde, den svenske kødbrancheorganisation holdt lørdag eftermiddag.
Hultström ejer en af de svinefarme, hvor der er blevet afsløret dyremishandling. Ud over at træde tilbage fra Swedish Meat forlader han også sine tillidsposter i fødevarekoncernen HK Scan, Lantbrukarnas Riksförbund og den svenske dyreværnsforening.
- Jeg mener, at jeg under de givne forhold ikke er i stand til at fuldføre mine opgaver. Jeg vil fortsat kæmpe for, at svenske landmænd skal have mulighed for at drive deres gårde og passe deres dyr, men presset er for stort lige nu, skriver Lars Hultström i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Vi vil fortsat levere fine grise, som vi hele tiden har gjort, og vi vil fortsætte vores arbejde på gården. Jeg tager naturligvis afstand fra al mishandling af dyr - det er ganske enkelt uacceptabelt. Jeg har også forståelse for reaktionerne på de billeder, der er blevet vist. De har skadet hele landbruget."
Malin Gustafsson fra organisationen Dyrerettighedsalliancen, som trængte ind på flere hundrede svenske svinefarme og filmede forholdene, siger, at Lars Hultström handler rigtigt ved at træde tilbage.
- Vi har dokumenteret en af hans gårde ved flere tilfælde, og det viste flere meget store mangler, som vi har politianmeldt, siger hun.
På Hultströms gård har organisationen blandt andet filmet, hvordan grise gnavede i en anden død gris. Der var også billeder af sårede dyr samt små og snavsede bokse uden halm på betongulvet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker