Svensk teenager er dømt for dødstrusler mod Rasmus Paludan
En teenager er blevet dømt for at have udsat Rasmus Paludan for dødstrusler. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Svensk teenager skrev på sociale medier, at Rasmus Paludan ville blive dræbt, hvis han kom til Kalmar.
Stifteren af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, er blevet tilkendt en erstatning på 30.000 svenske kroner, efter at en svensk teenagedreng er blevet dømt for at have udsat ham for dødstrusler.
Det rapporterer det svenske medie P4 Kalmar.
De 30.000 svenske kroner svarer til cirka 20.000 danske kroner.
Drengen er også blevet idømt 20 timers ungdomstjeneste. Ungdomstjeneste er ulønnet arbejde - eksempelvis i en forening.
Teenageren skrev på de sociale medier i april 2022, at Paludan ville blive slået ihjel, hvis han kom til Kalmar.
Onsdag afgjorde det svenske nævn, som kan tilkende ofre erstatning i straffesager, at Rasmus Paludan ikke kunne få erstatning for 60 andre tilfælde af trusler.
De pågældende trusler blev fremsat, i forbindelse med at Rasmus Paludan havde brændt koraner af under sin valgkampagne i Sverige i 2022.
Torsdagens sag er separat fra afgørelsen onsdag.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned