En af de fire, som er anholdt i Göteborg mistænkt for at planlægge terror i Sverige, nægter sig skyldig i anklagerne.
Det siger den anklagedes advokat, Ulf Ahlstrand, til Expressen.
Hvad de tre andre anholdte siger til anklagerne, er uvist.
Politiet har ikke fremlagt nogen konkrete beviser, siger advokaten.
- Vi må vel antage, at politiet ved noget, som de foreløbig ikke har sagt noget om, konstaterer han.
De fire blev anholdt lørdag aften i Göteborg ikke langt fra kunstbygningen Röde Sten på havnen i Göteborg kun få timer før 10-års-dagen for terrorangrebet på USA.
400 gæster i Röde Sten blev samtidig evakueret fra bygningen. Arrangementet skulle markere åbningen af kunstbiennalen i Göteborg.
Politiets efterretningstjeneste, Säpo, er meget hemmelighedsfuld og meddeler, at der ikke kommer flere oplysninger, så længe en forundersøgelse er i gang.
Det er derfor helt uvist, om Röde Sten skulle have været et terrormål.
Men Expressen skriver, at kunstneren Lars Vilks planlagde at deltage i Göteborg kunstbiennale.
Det havde han skrevet på sin blog.
Vilks er gjort til et mål for militante islamister, efter han for nogle år siden tegnede Muhammed som en hund.
Men Vilks var ikke i Göteborg søndag. Han skrev på sin blog, at han i Stockholm skulle deltage i et program om 11. september.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker