Ledere af skoler og universiteter i Sverige bør kunne forbyde elever at bære tøj, der dækker deres ansigter, herunder muslimske klædedragter som burkaer og niqaber. Det siger den svenske undervisningsminister, Jan Björklund.
- Undervisning er baseret på samspil mellem lærer og elever. Man skal kunne se hinandens ansigter, siger Björklund, der er formand for det liberale Folkpartiet.
- Jeg mener, at det er tvivlsomt om skolen kan opfylde dens opgave, hvis elever bærer klæder, der dækker deres ansigt, såsom burka og niqab, fortsætter han.
Den svenske undervisningsminister siger, at hans forslag til et forbud også gælder andre beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, såsom elefanthuer.
Der findes ingen opgørelser over, hvor mange kvindelige studerende i Sverige, der bærer burka eller niqab.
Men tørklædedebatten blussede op for et år siden i Sverige, da en kvinde, der gik på et lærerseminarium i Stockholm, fik besked på, at hun ikke kunne bære niqab under undervisningen.
Hun klagede til ligestillingsombudsmanden, der endnu ikke har besluttet, om hun blev udsat for diskrimination eller ej.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker