Svensk vaccineansvarlig: EU godkender Moderna-vaccine mandag
De videnskabelige drøftelser i EMA er gået hurtigere end vente. Derfor kan Modernas vaccine snart være på vej.
Coronavaccinen fra det amerikanske biotekselskab Moderna vil blive godkendt af EU-Kommissionen allerede mandag.
Det siger Sveriges vaccinekoordinator, Richard Bergström, til tv-stationen SVT.
Anbefalingen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil komme mandag morgen, og nogle timer senere vil Modernas vaccine få EU-Kommissionens godkendelse, siger Bergström.
- Der er ingen grund til at vente, siger han.
Oplysningen er ikke umiddelbart bekræftet fra anden side.
Det var egentlig meningen, at EMA skulle have taget stilling til Modernas vaccine den 6. januar. Men de videnskabelige drøftelser i EMA er gået hurtigere end ventet, siger Bergström til SVT.
Modernas vaccine er allerede blåstemplet i USA, og dens effektivitet er ligeledes målt til at være over 90 procent.
Det er omkring det samme som den vaccine fra Pfizer og BioNTech, der i forvejen er godkendt til brug i EU.
Den svenske vaccineansvarlige vurderer, at de første doser af Moderna-vaccinen kan kommer til Sverige inden for to uger.
Til at begynde med modtager Sverige 20.000-30.000 doser om ugen.
Også Danmark har indgået forhåndsaftale om at indkøbe vaccinedoser fra Moderna, når selskabets vaccine er godkendt, har den danske lægemiddelstyrelse oplyst.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde