Svenske børn advares før halloween: Gå ikke i kostumer med våben
Billedet er fra en tidligere halloweenfest i Libanon. Den slags udklædning med legetøjsvåben bør børn og voksne i Sverige holde sig langt fra, når halloween fejres tirsdag, advarer politiet og henviser til, at det kan være farligt i lyset af de mange bandekonflikter i Sverige med mange dræbte. (Arkivfoto). Foto: Ramzi Haidar/Ritzau Scanpix
Svensk politi minder om, at Sverige lige nu oplever en voldsbølge, og det kan være farligt med legetøjsvåben.
Svensk politi advarer børn og voksne mod at optræde i kostumer med våbenlignende genstande ved årets halloween-arrangementer.
Det kan være farligt i forbindelse med den voldsbølge, som Sverige lige nu oplever med mange dræbte i bandeopgør, hedder det.
Politiet præciserer, at advarslen også gælder små børn. Ingen bør gå udendørs i kostumer af den art.
- Det har været tilfældet i flere år. Men den sidste tid er det blevet mærkbart, at forhærdede kriminelle har brugt børn til at udføre vold, siger Johnny Gustafsson fra politiregion Öst.
Det kan være farligt for dem, som går med legetøjsvåben, og det kan skabe problemer for politiet, der bliver varslet om den slags ting, siger han.
Halloweenfesterne finder sted tirsdag i næste uge.
- Jeg synes, at forældre skal hjælpe børnene med at blive klar over, at det kan være upassende, hvis det ser ud, som om man har noget farligt med sig, påpeger Gustafsson.
Hvis halloween fejres inden døre og på afspærrede områder, så det dog fortsat i orden at klæde sig ud og have legetøjsvåben med sig, lyder det fra politiet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker