Svenske fængselsfanger får penge for at spille matador
Indsatte i de svenske fængsler har fundet en let og komfortabel måde at tjene penge, mens de afsoner deres domme.
De arbejder, og arbejdet består i at spille matador, skriver den svenske avis Dagens Nyheter.
Alt arbejde i fængslet - matadorspil inklusive - giver den samme løn. 11 svenske kroner i timen.
Matadorspil bogføres under afdelingen "anden struktureret virksomhed", som udgør en femtedel af den totale beskæftigelse i fængslerne.
Der er tilsyneladende et stort pres på de ansatte i fængslerne for at sætte fangerne i arbejde.
- Mine chefer har opfordret mig til at "sminke" på mine tal, siger en ansat i kriminalforsorgen.
Kilder siger til avisen, at de indsatte kan blive bogført for en hel dags arbejde, selvom de kun har arbejdet nogle timer.
Der er også eksempler på, at fangerne er noteret for at have udført teknisk arbejde, efter at de har siddet i et værksted og spillet kort.
Generaldirektør i kriminalforsorgen Nils Öberg siger, at han er tilfreds med myndighedernes indsats, selvom der stadig er et stykke vej til målet.
Han siger, at han aldrig har hørt om løn til matadorspillende fanger, og han vil ikke kommentere det.
/ritzau/FNB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned