Cheferne for alle svenske flyselskaber mødes mandag med regeringen i Stockholm for at aflevere forslag til, hvordan selskaberne kan hjælpes igennem den igangværende krise.
Det rapporterer svensk tv, der også oplyser, at SAS ikke er blandt selskaberne.
Selskaberne er ramt hårdt af flyveforbuddet, der er indført på grund af den aske, som er sendt i luften af en islandsk vulkan, og som har lagt sig over store dele af det europæiske luftrum.
Søndag mødtes repræsentanter for flybranchen med embedsmænd i det svenske erhvervsministerium for at drøfte, hvad der eventuelt kan gøres.
Jan Palmér, der er formand for Svenske Flyselskabers Riksforbund (SFR), siger, at branchen på mandagens møde vil tale om den "akutte" situation, der er opstået. De regionale selskaber klarer sig ikke særlig længe uden indtægter. De skal betale løn til medarbejderne, men der er også andre problemer.
- Vi vil også diskutere passagerers ret til erstatning ved aflyste fly, siger formanden til det svenske nyhedsbureau TT.
Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, ville søndag aften over for svensk tv ikke svare på, om det kan blive aktuelt med støtte i tilfælde af et langvarigt flyveforbud.
- Det vil i så fald få vidtgående konsekvenser. Men så må vi tage denne diskussion, sagde statsministeren.
/ritzau/TT
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker