Svenske kvinder bliver mere voldelige
Svenske kvinder, der idømmes fængsel for mishandel, bliver flere og flere. På 10 år er antallet steget med 83 procent.
Det viser nye tal fra det svenske Brottsförebyggande Rådet offentliggjort torsdag.
Antallet af kvinder, der mistænkes for mishandel og grove voldshandlinger, er steget endnu mere. Her der tale om en fordobling i samme periode.
Derimod er antallet af kvinder, der mistænkes eller dømmes for drab, ikke steget. Antallet af svenske kvinder, der dømmes for drab, har mellem 2001 og 2011 ligget konstant mellem 10 og 20 styks.
I 2001 blev 47 kvinder idømt fængsel for grov vold uden dødelig udgang. I 2011 blev 60 kvinder idømt fængsel for samme forseelse. Det er en stigning på 28 procent.
Hvor mange kvinder, der er kendt skyldig i mishandel, er ikke oplyst.
Årsagen til det stigende antal voldelige kvinder i Sverige er uklar. Men eksperter tror, at der er sket en ændring i holdningen til voldelige kvinder.
- Mænd og kvinder bliver mere ligestillet. Man tolererer ikke længere kvinder, som mishandler andre, siger Jenny Yourstone, der er forsker ved Kriminalvårdens Utviklingscenter i Stockholm.
Trods stigningen i antallet af voldelige kvinder udgør de stadig kun en brøkdel af antallet af voldelige mænd.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned