Det er tv-programmet Uppdrag på svensk tv, der har undersøgt sagen.
To kvinder gik til moskerne, hvor de hver gang præsenterede den samme historie.
De påstod, at den ene kvinde blev mishandlet af sin mand, og at han havde taget en kone nummer to. Konen ville heller ikke længere have sex med manden.
Hvad mente de lærde i moskeen, at hun skulle gøre?
Syv møder i moskeerne blev optaget med skjult kamera, tre skete per telefon, og resultatet blev så vist onsdag aften i Uppdrag.
I seks tilfælde var svaret, at kvinden ikke havde ret til at nægte manden sex. Lige så mange sagde, at kvinden ikke skulle melde manden til politiet.
I ni af de 10 moskeer var meldingen, at manden har ret til at tage endnu en kone - i visse tilfælde.
Der kom imidlertid helt andre svar, da journalisten Janne Josefsson i åbne interviews stillede spørgsmål om moskeernes officielle holdning til problemerne.
To islamiske ledere i Sverige, Omar Mustafa, der er formand for det islamiske forbund, og Mahmoud Khalfi, formand for Sveriges Imamråd, forklarer, at det er den officielle melding fra moskeerne, der tæller.
Men, siger de, enkeltpersoner kan tage fejl.
- Man kan ikke forsvare vold mod kvinder under nogle omstændigheder, hverken ud fra svensk lov eller ud fra et islamisk værdigrundlag, siger Omar Mustafa til det svenske nyhedsbureau TT.
TT har talt med andre ledere inden for det muslimske samfund i Sverige, og de siger, at der skal uddannelse til for at få bugt med problemerne.
Nogle efterlyser, at imamer kan få hele deres uddannelse i Sverige. I øjeblikket er de henvist til uddannelser i de muslimske lande.
I øvrigt får fem af de 10 moskeer, der medvirker i tv-indslaget, tilskud fra den svenske stat. Men med økonomisk støtte forpligter man sig til at overholde svensk lov og svenske værdier, skriver TT.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde