Svenske myndigheder lukker Estonia-forlis: Ingen tegn på forbrydelse bag

Der er ikke tegn på, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med passagerskibet Estonias forlis, konkluderer den svenske anklagemyndighed.

Anklagemyndigheden vil derfor ikke genåbne undersøgelsen af årsagerne til færgeforliset i Østersøen tilbage i 1994.

Det skriver svenske medier torsdag.

I september 2020 blev der offentliggjort optagelser, der såede tvivl om den hidtidige forklaring af årsagen til forliset.

Optagelserne viste tilsyneladende uforklarlige huller i skroget på den sunkne færge.

Anklagemyndigheden i Sverige blev derefter anmodet om, at genoptage efterforskningen af sagen, der tidligere var blevet lukket.

Efterfølgende blev der foretaget nye undersøgelser. Blandt andet blev bovrampen på færgen bjærget.

Men ifølge de foreløbige konklusioner på undersøgelserne er der ikke fundet beviser for, at skibet kolliderede med noget, eller at noget eksploderede om bord på færgen.

- Ud fra det, der er kommet frem gennem efterforskningsmyndighedernes ageren, er der intet, der tyder på, at der er sket en kollision med et skib eller en flydende genstand, ej heller nogen eksplosion i stævnen.

- Der er heller ikke kommet noget andet frem, der giver anledning til at antage, at der er begået en forbrydelse, siger statsadvokat Karolina Wieslander i en pressemeddelelse.

"Estonia" forliste på vej fra Tallinn i Estland til Stockholm under en storm i de tidlige morgentimer i september 1994. I løbet af kort tid sank færgen. 852 personer omkom ved det, der betegnes som en af de største katastrofer til søs i fredstid i Europa.

Blandt de omkomne var fem danskere.

137 personer overlevede forliset.

Den officielle havarirapport, der blev fremlagt i 1997, konkluderede, at det var en defekt lås, der i den hårde sø medførte, at bovporten rev sig løs. Det fik vandet til at strømme ind på vogndækket, så færgen fik slagside og kort efter sank.

/ritzau/TT