Svenske socialdemokrater vælger ny leder
De svenske Socialdemokraterna ønsker hurtigst muligt at få formandsposten genbesat, efter at Håkan Juholt i lørdags kastede håndklædet i ringen efter kun 10 måneder som partileder.
Alle partidistrikter ønsker det, siger partisekretær Carin Jämtin, der fungerer som midlertidig leder.
- Partiets ledelse udvidet med lokalformændene fra samtlige distrikter vil allerede fredag samles og vælge en efterfølger for Håkan Juholt, siger Carin Jämtin.
Der er ikke kommet oplysninger ud om kandidater, og en intern diskussion om valget er stadig i gang.
Men ifølge Jämtin er der fuld enighed i partiets organer om, at en partileder skal vælges hurtigt, og at det er partiets ledelse, som skal træffe valget.
- Dermed bliver det ikke nødvendigt at indkalde en ekstraordinær partikongres. Vi har brug for en partileder, som kan samle partiet, så vi igen kan komme til at tale politik, siger Jämtin.
Det er en unik beslutning for partiet at lade partiledelsen vælge en leder, og det sker kun på grund af den krisesituation, som partiet er havnet i, fremhæver kilder i partiet.
Carin Jämtin vil ikke udtale sig om, hvilke egenskaber der ønskes hos den nye leder.
Håkan Juholts afgang kom efter ugers massiv kritik både i partiet og i medierne. For socialdemokraterne var det afgørende, at han ikke var i stand til at vinde tabte vælgere tilbage og genrejse partiet.
Carin Jämtin fungerer som midlertidig formand. Hun afviser på det bestemteste, at hun er kandidat til at overtage formandsposten.
Det samme siger flere andre mulige kandidater såsom tidligere finansminister Per Nuder og tidligere EU-kommissær Margot Wallström.
Heller ikke den tidligere justitsminister Thomas Bodström eller den magtfulde formand for partiets afdeling i Stockholm, Mikael Damberg, har hidtil udtrykt ønske om at blive ny formand.
En meningsmåling søndag gav det lederløse parti 24 procent opbakning, og det er den laveste tilslutning siden 1967.
/ritzau/TT
Socialdemokraterna vil allerede fredag vælge efterfølgeren for Håkan Juholt. Hurtig afklaring er vigtigst.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned