Svenske socialdemokrater vil arbejde hen over blokken
Morgan Johansson (S), justits- og indenrigsminister, og gruppeleder Anders Ygeman (S) holdt mandag pressemøde. Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix
10030 Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix
Der er intet klart flertal. Socialdemokraterna vil fortsat have statsministerposten, da partiet er størst.
Der kan være uklarhed om regeringsdannelsen i Sverige i lang tid efter søndagens riksdagsvalg. Men Socialdemokraterna bør beholde statsministerposten, da partiet er det største.
Sådan lyder det fra det svenske socialdemokratiske parti efter et pressemøde mandag.
- Jeg mener, at det må være det største parti, som danner regering. Sådan har det historisk set altid været i Sverige, siger Anders Ygeman, der er gruppeleder for Socialdemokraterna i Riksdagen.
Den rødgrønne blok bestående af tre partier med Socialdemokraterna som det største står til at få 144 mandater, mens den borgerlige blok, Alliansen, omfattende fire parter, samlet får 143 mandater.
Udenfor står Sverigedemokraterna, der sikrer sig 62 mandater.
Socialdemokraterna, der altså ikke har et flertal i egen blok, melder sig derfor også klar til at bryde med blokpolitikken - dog afviser partiet fortsat at samarbejde med det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna.
- Jeg tror, at når vi nu skal analysere resultatet, kommer vi til at holde det for os selv, hvem vi taler med, siger Anders Ygeman.
Den socialdemokratiske Morgan Johansson, der er indenrigs- og justitsminister, uddyber:
- Vi ved af erfaring fra andre lande, at det kan tage lang tid at danne nye regeringer. Det rimelige nu er, at alle partier sætter sig ned og overvejer, hvordan vi skal løse det fremover.
- Og vores besked er, at det mest stabile for Sverige er at have en regering, som går ud fra midten, og at vi finder blokoverskridende aftaler, siger han ifølge den svenske tv-station SVT.
De borgerlige partier fra Alliansen har opfordret den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, til at gå af, men det har han afvist.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned