Fem svenske soldater er såret og deres tolk dræbt i forbindelse med et attentat med en vejsidebombe i Afghanistan. Det oplyser det svenske militær.
De sårede soldater, hvoraf to er hårdt kvæstede, måtte vente i to timer, før en amerikansk helikopter nåede frem for at evakuere dem.
Attentatet fandt sted onsdag middag ca. 40 km west for Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan. De svenske soldater deltog i en fælles patruljering med afghanske soldater, da vejsidebomben eksploderede.
En af de sårede blev kørt hjem til sin base, mens de fire øvrige måtte flyves til et tysk felthospital i området.
De er blevet ramt af bombesplinter og har fået benbrud og knogleskader.
Henved 500 svenske Nato-soldater er stationeret i det nordlige Afghanistan.
Attentatet kom samtidig med, at den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, var på besøg i landet. Sverige er i øjeblikket formandsland i EU.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde