Nogle af Sveriges mest kendte sportsstjerner advarer i et åbent brev svenske vælgere til ikke at stemme på et "fremmedfjendtligt parti". Opfordringen er blandt andet trykt i avisen Aftonbladet lørdag.
Blandt underskriverne er ishockeystjerne Peters Forsberg og Börje Salming, den olympiske mester i femkamp Carolina Klüft, håndboldstjernen Staffan Olsson og den mangedobbelte verdensmester i skiskydning Helena Ekblom.
- Vi har mange gange repræsenteret Sverige. Stået op for nationalsangen og set det svenske flag blive hejst for at hylde vort land, indleder stjernerne og fortsætter:
- Idræt handler om forbrødring. At kæmpe for hver sejr, men altid med respekt og aldrig ved at se ned på andre på grund af hudfarve, oprindelse eller navn. Racisme og idræt hører ikke sammen.
De 23 idrætsstjerner nævner ikke det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna ved navn. Men hensigten er der ikke tvivl om, eftersom partiet ifølge meningsmålinger kan komme ind i Riksdagen efter valget søndag.
Sportsstjernerne slutter brevet:
- Vi beder dig for Sveriges skyld, stem ikke på et fremmedfjendtligt parti på søndag. Stå op for de værdier, som idrætten og Sverige står for, og som gør os stolte. Gå imod racisme og fremmedfjendtlighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde