Det rapporterer Sveriges Radios Ekot-redaktion onsdag.
Kritikere siger, at en blokering er en trussel mod nettets uafhængighed og åbenhed, og EU-Kommissionen overvejer, om det er muligt af forbyde blokering af lovlige tjenester på nettet.
Via tjenester som Skype og Viber er det muligt at ringe gratis til venner, bekendte eller kolleger på den anden siden af jordkloden. Men det vil teleselskaberne helt enkelt sætte en teknisk stopper for i fremtiden.
- Når vi har de tekniske funktionaliteter for separat at kunne håndtere mobil ip-telefoni, vil vi tillempe vore vilkår. Det betyder, at hvis man ikke har et abonnement, hvor Skype indgår, kommer det heller ikke til at fungere, siger Charlotte Züger, pressechef ved teleselskabet Telia, til Sveriges Radio.
Teleselskabernes arbejde med at blokere gratistjenester er en reaktion på, at stadig flere taler sammen uden at betale for det. For knap et år siden meddelte Facebook, at det indledte et samarbejde med Skype, så "fjæsets" mange hundrede millioner brugere skal kunne tale sammen uden at betale for det.
I en ny rapport fra EU-myndigheden Berec, der kontrollerer telefonimarkedet, konstateres det, at stadig flere teleselskaber vil blokere sine abonnenter fra at anvende gratistjenester.
Men sagen er følsom. Operatører, der leverer datanet, har som princip, at de ikke skal bestemme, hvad kunderne anvender nettet til.
Og friheden på nettet er vigtig, mener EU-Kommissionen, der i øjeblikket undersøger, om den vil forbyde blokering af tjenester på nettet, skriver SR.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde