Svenske tog holder stille efter påkørsel af elg
Det sker, at en elg bliver ramt af et tog i Sverige. Søndag aften stoppede en sådan kollision togtrafikken mellem Malmø og Stockholm. (Arkivfoto) Foto: Vasily Fedosenko/Reuters
Vasily Fedosenko/Reuters
Et hurtigtog er kollideret med en elg i det sydlige Sverige. Togtrafik mellem Malmø og Stockholm er stoppet.
Hundredvis af mennesker måtte søndag tilbringe flere timer i et svensk tog, der er kollideret med en elg på en togstrækning i det sydlige Sverige.
Ulykken skete mellem byerne Nässjö og Alvesta i region Småland ved 17-tiden søndag. Toget har holdt stille siden på grund af strømafbrud.
Først hen mod klokken 21 fik passagererne lov at komme ud af toget.
- Vi har gået gennem kulmørke langs sporet og gennem skoven, hvor vi venter på busser, fortæller en af passagererne, Emelie Tollmar, til det svenske nyhedsbureau TT.
Ulykken har ført til, at al togtrafik mellem Malmø og Stockholm er indstillet, skriver TT.
Da toget ramte elgen, røg en del af togets frontparti af og ramte en kontaktledning.
Det betyder, at strømmen er afbrudt på stedet, og at al togtrafik på strækningen er stoppet, oplyser en talsperson for det svenske togselskab SJ.
Det er endnu uklart, hvornår togene kan komme til at køre igen.
- Indtil vi har flyttet vores tog, eller kontaktledningen er lavet, er der stop, lyder det fra SJ.
Ingen personer er kommet til skade ved ulykken.
Det sker med jævne mellemrum, at en elg bliver påkørt af tog i de svenske skove.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker