Der er tale om den største fangst af doping-præparater, som det svenske toldvæsen, Tullverket, nogensinde har gjort på én gang.
Manden blev afsløret i oktober i fjor, da han kom til Karlskrona fra Polen. Men sagen er først kommet frem onsdag, da lastbilchaufføren blev anklaget for smuglerforsøget.
I alt fandt de svenske toldere 1,6 millioner doser dopingmiddel i en skjult boks på lastbilens trailer.
Præparaterne er fundet i både flydende og fast form. Der er tale om testosteron og forskellige vækstfremmende midler.
Tullverket anslår, at smuglergodset vil have haft en værdi på cirka to millioner kroner, hvis det var kommet ud på markedet.
- Det er helt klart den største enkeltstående beslaglæggelse, der er gjort i Sverige, hedder det i en pressemeddelelse fra de svenske toldere.
Den 47-årige chauffør nægter ethvert kendskab til smugleriet og siger, at han ikke aner, hvordan de ulovlige præparater er komme med i lastbilen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker