Den 38-årige svensker, der har spredt skræk og rædsel i Malmø ved at beskyde udlændinge, har i et retsmøde tirsdag fået fristen for varetægtsfængslingen forlænget for det drab og fem drabsforsøg, han er mistænkt for.
Gennem sin forsvarer Christina Brink afviser han derimod fængsling for de forbrydelser, som sigtelsen er udvidet med, nemlig to drab og yderligere fem drabsforsøg.
Chefanklager Solveig Wollstad motiverer sit krav om fortsat varetægtsfængsling med, at manden ellers vil have mulighed for at bortskaffe beviser og fortsætte sine kriminelle handlinger.
Straframmen for de forbrydelser, som den 38-årige er sigtet for, er fængselsstraf på ikke under to år. Også det er i svensk retspleje et argument for fortsat varetægtsfængsling.
Inden retsmødet kunne fortsætte, skulle dommeren tage stilling til Wollstads krav om lukkede døre samt navneforbud. Da de mange tilhørere forlod lokalet, så den 38-årige sig omkring og syntes at notere sig antallet med en vis interesse, oplyser TT's reporter i retten.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde