Svensker skal 12 år i fransk fængsel for at smugle kokain
En svensk mand er blevet idømt 12 års fængsel for at smugle kokain til Frankrig. Genrefoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En 42-årig svensker er blevet idømt 12 års fængsel i Frankrig for narkosmugling af 250 kilo kokain.
Smugling af næsten 250 kilo kokain har tirsdag kostet en 42-årig svensker 12 års fængsel ved en domstol i den franske by Lille.
Manden, der i svenske medier går under navnet ''Gudfaderen'', er dømt for at smugle den store mængde kokain fra Venezuela og til Dunkerque i det nordlige Frankrig tilbage i 2011.
Manden har indtil videre ikke kommenteret tirsdagens dom, men han har tidligere benægtet at have smuglet kokain.
- Jeg påstår ikke, at jeg er guds bedste barn, men jeg har aldrig smuglet ét gram kokain til Sverige eller noget andet land, har han tidligere sagt i et interview med den svenske avis Expressen.
Det var et samarbejde mellem franske og svenske myndigheder, der i marts 2013 førte til anholdelsen af ''Gudfaderen'' i Malaga i Spanien.
Retssagen mod ham har været i gang siden januar.
''Gudfaderen'' har tidligere været leder af en kriminel bande i Södertälje i Sverige, tæt på Stockholm.
Han var leder af banden i årene op til, han blev anholdt, og er tidligere dømt for afpresning, kidnapning og brud på våbenloven.
''Gudfaderens'' efterfølger som leder for Södertälje-banden, Bernard Khouri, har siden 2014 afsonet en livstidsdom for at have beordret drabet på tre personer.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde