Svenskeren Mehdi Ghezali, der var fange på den amerikanske Guantanamo-base fra 2001 til 2004, er anholdt i Pakistan, hvor sikkerhedspolitiet skal afhøre ham om forbindelser til al-Qaeda.
Det oplyser en række svenske medier.
Ghezali er anholdt sammen med to andre svenske statsborgere, og de befinder sig i sikkerhedstjenestens ISI's hovedkvarter i Islamabad, oplyser den svenske radioavis, Ekot.
En pakistansk politikilde siger til Ekot, at det under forhør skal afklares, om de har forbindelser til Osama bin Ladens terrornetværk.
Der var fredag aften ingen officiel bekræftelse på, at det er Ghezali, der er anholdt.
Ifølge nyhedsbureauet AP var Ghezali blandt en gruppe udlændinge, der blev anholdt i slutningen af august i provinsen Punjab, som støder op til det urolige Waziristan, hvor Taliban-oprørere og al-Qaeda er aktive.
Udover de tre svenskere var der blandt de anholdte tyrkere, iranere og russere, rapporterer flere svenske medier.
En støttegruppe i Sverige for Guantanamo-fanger siger, at de torsdag havde kontakt til Ghezalis far, og han oplyste, at sønnen var i Saudi-Arabien.
Ghezali blev taget til fange i december 2001 i Pakistan ved grænsen til Afghanistan. Herfra blev han overført til Guantanamo-basen. Amerikanerne løslod ham i 2004 uden at anklage ham for nogen forbrydelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned