Svenskere bliver frarådet at rejse ud af landet
Turister med ansigtsmasker på tur gennem den gamle bydel i Stockholm. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
På grund af spredningen af coronavirusset fraråder de svenske myndigheder, at borgere rejser.
De svenske myndigheder fraråder svenskere unødvendige rejser ud af landet de næste 30 dage.
Det oplyser Sveriges udenrigsministerium lørdag aften.
- Coronavirusset spredes i Sverige og i verden, og WHO klassificerer virusset som en global pandemi. Regeringen og hele det svenske samfund står rede i denne meget alvorlige situation, siger statsminister Stefan Löfven.
Årsagen til anbefalingen er coronavirusset, som har fået en række lande til at indføre begrænsninger for indrejse for udlændinge.
Det gælder blandt andet i Danmark, hvor man som udlænding skal have en særlig grund for at komme ind i landet. Mandag vil Norge indføre et lignende tiltag.
- Vi har alle et ansvar i den svære situation, vi befinder os i, lyder opfordringen fra Löfven.
Indtil videre er Sveriges grænser åbne, men nu frarådes landets indbyggere altså at rejse ud. Anbefalingen gælder fra lørdag og frem til 14. april.
Flere store rejseselskaber i Sverige siger, at de vil følge opfordringen. Det gælder selskaberne Apollo, Tui og Ving.
- Det betyder, at vi indstiller alle rejser til og med 14. april, skriver Ving i en pressemeddelse.
I Sverige er antallet af bekræftede smittetilfælde med coronavirus over 900. To personer har mistet livet som følge af virusset, oplyser myndighederne.
Den seneste døde var en 85-årig kvinde fra Västra Götaland. Hun var ramt af coronavirusset og havde i nogen tid været indlagt på en intensivafdeling på et hospital i Göteborg, blev det oplyst lørdag.
Også Finland har lørdag opdateret sin rejsevejledning. Her frarådes alle rejser til udlandet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker