Bjørnen er det dyr, som svenskerne er mest bange for. Man også vildsvin vækker frygt hos mange, viser en ny meningsmåling.
- Der er sket en almindelig forandring, hvor svenskerne generelt er blevet mere bange for vilde dyr i de seneste år. Der er sket noget i folks bevidsthed, fastslår Göran Ericsson, der er professor ved Landbrugsuniversitetet (SLU) og leder af undersøgelsen.
- Det afspejles, at vi i dag har flere vilde dyr på markerne, end vi havde tidligere. Hvad vildsvinet angår, så er trenden meget tydelig, understreger han.
Meningsmålingen, der omfatter 7.000 personer fra hele Sverige, viser, at bjørne, vildsvin og ulve er i en klasse for sig, når det gælder frygt for vilde dyr.
44 procent siger, at de frygter at møde en bjørn i en skov, mens 33 procent er bange for vildsvin og 25 procent frygter møder med ulve.
For seks år siden var det kun en ud af fem svenskere, der gav udtryk for frygt for vilde dyr.
I 1980 var det kun elgen, som skabte frygt. Under to procent af svenskerne sagde dengang, at de frygtede vildsvin, bjørne og ulve.
/ritzau/FNB
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker