Arbejdet med at få de omkring 30 svenskere, der befinder sig i Libyen, er i fuld gang. Men det går langsomt og er ifølge udenrigsministeriet i Stockholm vanskeligt.
- Det er vanskeligt, utroligt vanskeligt at nå ud til alle svenskere med de miserable forudsætninger for kommunikation, der eksisterer i Libyen, siger Joakim Larsson fra den svenske udenrigstjenestes pressetjeneste.
I Libyens hovedstad Tripoli befinder der sig 15-20 svenskere. Nogen har allerede forladt landet, mens andre er blevet transporteret til en opsamlingsplads, Ericsson Camp, som det svenske teleselskab står for.
Lejren ligger mellem hovedstaden og lufthavnen, hvor situationen efter sigende skal være under kontrol.
Til gengæld ser det værre ud i lufthavnen, hvor der har hersket kaos og stor trængsel. Men situationen lettede i løbet af tirsdag, og nogle svenskere er kommet af sted.
- Svenskere kan nu henvende sig til de hjælpeskranker, som Portugal, Østrig og Tyskland har stillet op i lufthavnen. Det benyttede vi os af i Egypten for nylig, og det virkede. Desuden arbejder vi på at sende personale til Tripoli, siger Joakim Larsson.
Teleselskabet Ericsson har omkring et halvt hundrede ansatte i Libyen, men kun nogle få svenskere. Hovedparten af de ansatte er lokale, oplyser det svenske selskab.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned