To svenske journalister, der er idømt 11 års fængsel i Etiopien for terrorvirksomhed, appellerer ikke dommene. De søger i stedet om benådning.
Det siger de to svenskeres kontaktperson i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba.
Journalisten Martin Schibbye og fotografen Johan Persson blev den 21. december kendt skyldig i planlægning af terror og ulovlig indrejse i Etiopien og blev den 27. december idømt 11 års fængsel.
De to blev anholdt i den urolige provins Ogaden af etiopiske soldater den 1. juli, efter at de ulovligt var gået ind over grænsen fra nabolandet Somalia.
I Ogaden havde de to kontakt med gruppen ONLF, Ogadens Nationale Befrielsesfront, der af den etiopiske regering betragtes som en terrorgruppe.
Kontakten med ONLF blev af byretten i Addis Abeba anset for at være terrorlignende aktiviteter. Det var de to svenskeres hensigt at skrive om olieselskabet Africa Oils aktivister i Ogaden. Selskabet ejes delvist af det svenske oliefirma Lundin.
Retssagen mod de to svensker opfattes af mange som politisk. Den etiopiske regering har med sagen villet statuere et eksempel overfor andre journalister og udlændinge om ikke tage kontakt med ONLF.
- Der findes en tradition for benådning i Etiopien. Vi har valgt at tro på denne tradition, siger de to svenske journalister i en udtalelse.
Processer om benådning i Etiopien tager normalt et sted mellem to og to og et halvt år efter dommen.
Det er første gang, at to udenlandske statsborgere søger benådning i Etiopien, og eksperter tror, at processen denne gang kommer til at gå hurtigere.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde