En svensk gruppe, der omfattede adskillige politimænd, blev taget som gidsler i Haitis største fængsel og får nu krisehjælp. Det oplyser Fredrik Bjerkeborn fra ledelsen af FN's politiindsats i landet.
De seks besøgende svenskere blev pludseligt omringet af indsatte, da de søndag blev vist rundt i fængslet. De blev holdt som gidsler i 45 minutter. En af de svenske besøgende blev lettere såret af blyhagl i brystet, da bevæbnede fanger åbnede ild og flere andre i gruppen fik mindre kvæstelser.
Hundredvis af fanger deltog i oprøret, som var et forsøg på at bryde ud af det overfyldte fængsel, hvor forholdene bliver stærkt kritiseret af FN. Der er end ikke plads til, at alle fanger kan ligge ned om natten.
Flugtforsøget blev forhindret. En lokal talsmand for politiet siger, at tre fanger blev dræbt under urolighederne i fængslet, som blev stærkt beskadiget under jordskælvet i Port-au-Prince i januar.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde