Hvert år stjæles der for 4,71 milliarder kroner i svenske butikker. Det indebærer, at svenskerne indtager den lidet ærefulde førsteplads på listen over dem, som begår flest butikstyverier i Norden.
Det viser en undersøgelse, som firmaet Checkpoint Systems har foretaget, hvor butikstyverier er undersøgt i 42 lande verden rundt. Undersøgelsen har opgjort, hvor stor del af det, som bliver sat til salg, der bliver stjålet. Og her fører svenskerne altså.
Finnerne er nummer to på den nordiske liste, mens nordmændene er nummer tre. Danskerne er de mindst tyvagtige af de fire største nordiske lande. Island er ikke med i opgørelsen.
De fire nordiske lande hører dog til de mindre tyvagtige i verden og ligger alle et godt stykke under gennemsnittet, viser Checkpoint opgørelsen.
Tallene viser dog, at butiksrapserierne er for nedadgående både i Sverige og andre nordiske lande. Det skyldes øget overvågning og bedre uddannet butikspersonale. Konkrete talt for de øvrige nordiske lande er ikke oplyst.
De værste tyveknægte er ifølge opgørelse inderne og marokkanerne. Mindst tyvagtig er indbyggerne i Taiwan.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet