Antallet af fritidshuse til salg er således steget til 5467 - en stigning på 37 procent i forhold til april sidste år, viser tal fra hjemmesiden bovision.se ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
På hjemmesiden kan man få et overblik over de svenske boliger, der er til salg, og tallene viser, at der er flest fritidshuse til salg i Skåne, Västra Götaland og Stockholm.
Dog viser tal fra hjemmesiden også, at man skal have en større og større tegnebog frem, hvis man ønsker at købe husene. Efter et fald i forbindelse med den økonomiske krise, er priserne igen stigende.
Udbudspriserne er steget to procent på en måned og tre procent på et år, oplyser hjemmesiden.
Mere end 10.000 fritidshuse på den anden side af Øresund ejes af danskere, og der har været en voldsom stigning i det seneste årti. De mest populære steder er Skåne, Kronoberg og Halland - altså det sydlige Sverige.
Dog skal man også tage kursen på den svenske krone i betragtning, hvis man skal ud at købe. Kursen ligger på et stabilt højt niveau, hvor du kun kan få i omegnen af 120 svenske kroner for en dansk 100 krone-seddel.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker