Selv om skattetrykket i Sverige er et af de højeste i verden, er tre fjerdele af svenskerne parat til at betale endnu mere i skat, hvis de får sikkerhed for, at penge går til at forbedre sundhedssektoren og ældreomsorgen. Det viser en ny meningsmåling.
- Sat på spidsen kan man sige, at den socialdemokratiske velfærdsstat vandt valget (i september, red.). Men Socialdemokraterna tabte valget, siger sociolog Stefan Svallfors.
Siden 1981 har han seks gange undersøgt, hvordan svenskerne forholder sig til velfærdspolitikken i Sverige. Undersøgelsen i år viser, at opbakningen til en skattefinansieret velfærd er forstærket siden den foregående undersøgelse i 2002.
Et stort flertal ønsker, at det er staten og kommunerne, der skal stå for uddannelse, sundhed, ældreomsorgen og barnepasning.
Og viljen til at betale skat er stadig stor.
75 procent af de adspurgte siger, at de er villige til at betale mere i skat for at forbedre skolen, sundhedssektoren og omsorgen for ældre.
Hovedparten mener, at velfærden skal finansieres gennem skatter, og at mere privat finansiering og private hospitaler og skoler er negativ for samfundet.
Set i lyset af, at den borgerlige alliance vandt Riksdagsvalget i september over den rødgrønne opposition, er resultatet af den nye måling overraskende.
- Jeg tror ikke, at vælgerne ser den større forskel på de største partier (socialdemokraterna og de konservative Moderaterna, red.). Der er andre grunde til valgresultatet, siger Stefan Svallfors.
4000 svenske vælgere deltog i undersøgelsen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde