Sverige åbner for igen at eksportere våben til Tyrkiet
Sverige og Finland har søgt om medlemskab af Nato, efter at krigen i Ukraine brød ud. (Arkivfoto). Foto: Mateusz Slodkowski/Ritzau Scanpix
For at komme nærmere et Nato-medlemskab har Sverige åbnet for at kunne sende militært udstyr til Tyrkiet.
Sverige har åbnet for igen at eksportere våben til Tyrkiet.
Det oplyser Inspektionen for strategiske produkter (ISP), der er en statslig myndighed i Sverige med ansvarlig for eksport af militært udstyr.
Sverige har siden 2019 haft et forbud mod eksport af våben til Tyrkiet.
Det bliver ændret nu, og det sker som en direkte konsekvens af Sveriges ansøgning om at blive en del af den vestlige forsvarsalliance Nato.
Tyrkiet, der er medlem af Nato, har blandt andet forlangt, at det svenske forbud mod våbeneksport bliver fjernet, hvis tyrkerne skal give grønt lys til, at Sverige tilslutter sig forsvarsalliancen.
Et medlemskab kræver ja fra alle 30 Nato-lande.
Også Finland har søgt om at blive en del af Nato. Både den svenske og finske ansøgning blev udløst af den igangværende krig i Ukraine.
Nato spiller en væsentlig rolle i forbindelse med krigen.
Rusland har krævet en garanti for, at Ukraine aldrig vil blive en del af alliancen. Det krav har Nato nægtet at imødekomme. Ifølge russerne vil det true deres sikkerhed, hvis Ukraine tilslutter sig den vestlige forsvarsalliance.
Mange Nato-lande har støttet Ukraine med militært udstyr, efter at landet er blevet invaderet af Rusland. Der er ikke blevet sendt Nato-soldater ind i Ukraine, fordi Ukraine ikke er en del af forsvarsalliancen.
Danmark, Island og Norge er alle blandt Natos medlemslande.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned