Sverige anklages for at hjælpe USA med net-overvågning
Den svenske efterretningstjeneste hjælper USA med at overvåge internettet, hævder journalist og efterretningsekspert Duncan Campbell.
Han var torsdag til stede under en høring i EU-Parlamentet, hvor overvågningen var på dagsordenen, skriver den svenske avis Metro.
Her udpegede Campbell Sverige og Storbritannien som de vigtigste europæiske samarbejdspartnere for den amerikanske efterretningsorganisation National Security Agency (NSA).
Sverige har angivelig kodenavnet "Sardine" i det hemmelige samarbejde. Den svenske efterretningstjeneste Försvarets radioanstalt (FRA) giver NSA adgang til undersøiske kabler for datakommunikation, lyder det fra Campbell.
I dokumenter lækket af den amerikanske whistleblower Edward Snowden er det kommet frem, at den britiske efterretningstjeneste Government Communications Headquarters (GCHQ) arbejder sammen med NSA.
FRA ønsker ikke at kommentere Duncan Campbells oplysninger over for Metro. En talsperson fra FRA bekræfter dog, at organisationen samarbejder med andre lande, og at samarbejdet altid tjener svenske interesser.
I Norge har myndighederne flere gange udtrykt bekymring for, at FRA kan overvåge en stor del af den norske datatrafik. Årsagen er, at omkring 80 procent af data- og teletrafikken ud og ind af Norge går via Sverige.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned