Sverige fastholder arrestordre mod whistleblower på flugt
Tingsretten i Stockholm mener, at Julian Assange kan undslippe rettergang og opretholder arrestordre.
Stockholms tingsrätt har onsdag afgjort, at en arrestordre på den australske whistleblower Julian Assange, manden bag WikiLeaks' afsløringer af statshemmeligheder, skal opretholdes.
Der bliver ingen ny høring i sagen, meddeler domstolen.
- Domstolen finder, at Julian Assange fortsat er mistænkt for voldtægt. Der er fortsat en risiko for, at han stikker af eller undslipper rettergang, lyder det fra tingsretten.
Assanges advokat har ønsket, at domstolen igen skal tage stilling til, om et tidligere fængslingskrav fortsat skal være gældende.
Med henvisning til kritik fra et FN-panel og med henvisning til generelle helbredsrisici ved Assanges nuværende ophold på Ecuadors ambassade, som han ikke kan forlade uden at blive anholdt, forsøgte advokaterne at få retten til at tage sagen op igen.
Australieren, som er anklaget for voldtægt i Sverige, søgte tilflugt på ambassaden i London i 2012.
Den 44-årige australier nægter sig skyldig i anklagen.
Stockholms tingsrätt ligger modsat FN-panelet til grund, at Julian Assanges ophold på ambassaden ikke skal "betragtes som en fængsling".
Julian Assange frygter, at bliver han udleveret til Sverige, kan svenskerne finde på at sende ham videre til USA, som meget gerne vil have fingrene i ham.
Whistlebloweren har lagt hundredtusindvis af hemmelige dokumenter fra den amerikanske regering frem til offentligt skue. Blandt andet fra krigen i Irak.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde