Sverige forlænger grænsekontrol til november
I lighed med Danmark har den svenske regering besluttet at forlænge grænsekontrollen frem til november.
Svensk politi vil fortsætte kontrollen af rejsende fra Danmark til Sverige frem til 4. november.
Beslutningen om at forlænge den midlertidige grænsekontrol blev taget af den svenske regering torsdag.
Dermed følger Sverige trop med Danmark. I sidste uge meddelte det danske Udlændinge- og Integrationsministerium, at kontrollen på den danske side af grænsen fortsætter til 12. november.
Kontrollen blev indført 4. januar og er siden blevet forlænget syv gange.
I Danmarks tilfælde har grænsekontrollen resulteret i en samlet regning på mere end 46 millioner kroner alene for årets fire første måneder. Derudover er der overarbejdstimer til politiet og særlige tillæg, som ikke er regnet med i opgørelsen.
Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig bad i begyndelsen af maj EU-Kommissionen om lov til at beholde grænsekontrollen i yderligere seks måneder.
Kommissionen og medlemslandene imødekom ønsket.
Ifølge EU's såkaldte Schengengrænsekodeks kan medlemslandene i helt ekstraordinære situationer opretholde en midlertidig grænsekontrol i helt op til to år.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde