Sverige forudser flere smittede frem mod efteråret
Statsepidemiolog Anders Tegnell siger, at det gælder om at fare med lempe i den nuværende fase, og at man ikke skal fremskynde noget for at få folk tilbage til deres arbejdspladser. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Yderligere to med corona er registreret døde i Sverige. I alt er der nu 5702 dødsfald med covid-19.
Der er siden mandag registreret yderligere to døde i Sverige med coronavirus. Det oplyser sundhedsmyndighederne tirsdag.
I alt er der i Sverige dermed registreret 5702 dødsfald med covid-19.
Samlet er 79.494 personer nu bekræftet smittet. Det er 99 flere end mandag.
De svenske sundhedsmyndigheder siger, at de har stor kapacitet til at håndtere krisen.
- Vi har stor tilgængelig kapacitet på vores intensivafdelinger, siger Johanna Sandwall, som leder kriseberedskabet i Socialstyrelsen i Stockholm.
- Det er vigtigt, at vi fortsat følger Folkhälsomyndighetens råd. Men det er også vigtigt, at man ikke tøver med at søge behandling, hvis man mener, at man har brug for det, siger hun.ger Folkhälsom
Statsepidemiolog Anders Tegnell siger, at det gælder om at fare med lempe i den nuværende fase, og at man ikke skal fremskynde noget for at få folk tilbage til deres arbejdspladser.
Til et spørgsmål om, hvorvidt sundhedsmyndighederne har nye retningslinjer siger Tegnell:
- Nej, vi har ikke planer om at ændre noget på kort sigt.
Han siger, at Folkhälsomyndigheten forudser en øgning i antallet af smittede frem mod efteråret. Han udtrykker bekymring over, at der er stadigt stigende antal covid-19-tilfælde i Europa og i verden som helhed.
- Vi troede, at det først ville ske hen mod efteråret, siger statsepidemiologen.
Over 16,5 millioner mennesker i verden er bekræftet smittet, og antallet af smittetilfælde stiger. Det gælder også i Europa, hvor smittespredningen tager til i lande som Belgien, Spanien og Rumænien.
- Det er foruroligende, hvis denne tendens begynder nu, siger Tegnell.
Tegnell sagde i sidste uge, at der i Sverige er "meget få", der er alvorligt syge med coronavirus.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker