Sverige giver milliarder til øget coronaindsats
Sveriges regering under ledelse af statsminister Stefan Löfven giver yderligere syv milliarder svenske kroner (lidt over fem milliarder kroner) til indsatsen mod covid-19, øget pleje og omsorg og til vaccine. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Syv milliarder svenske kroner - omkring fem milliarder korner - skal forstærke vaccinationsindsats.
Den svenske regering giver yderligere syv milliarder svenske kroner (lidt over fem milliarder kroner) til indsatsen mod covid-19, øget pleje og omsorg og til vaccine.
Det oplyser finansminister Åsa Lindhagen og socialminister Lena Hallengren på et pressemøde tirsdag ifølge TT.
- Vi tilfører de økonomiske ressourcer for at forstærke vaccinationsindsatsen og arbejdet med smittebeskyttelse, siger Magdalena Andersson.
Pengene skal også fordeles ud til regionerne for at styrke indsatsen mod pandemien der.
- Vi vil fremsætte en række forslag for at sikre yderligere to milliarder (1,45 milliard danske kroner) til regionerne, siger Magdalena Andersson videre og understreger samtidig, at en stor del af pengene er ressourcer til plejesektoren.
Ifølge finansminister Lindhagen er der også afsat penge til karantæner, så ingen skal være i tvivl om, hvorvidt de skal blive hjemme, hvis de har symptomer.
- Støtte vil blive forlænget, så længe vaccinationsmålet ikke er opnået, hedder det.
Sverige har opgivet målet om, at alle voksne skal være blevet tilbudt vaccinationer mod covid-19 inden 1. juli. Det oplyste socialminister Lena Hallengren på et pressemøde skærtorsdag.
- Datoen er nu flyttet til 15. august, sagde Hallengren.
- Der er ikke tilstrækkeligt med vacciner til at nå målet, sagde hun.
Den nye prognose lyder nu, at alle over 65 år har fået mindst en dosis med coronavaccinen inden 16. maj. Alle over 18 år ventes at have fået mindst første dosis inden 15. august.
Vaccinationsmålet blev fastsat i december, og det var planen at have anvendt 17,4 millioner vaccinedoer sidst i juni. Nu regnes der med 10,9 millioner doser på det tidspunkt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned