Sverige igangsætter ny undersøgelse af gaslækager ved Bornholm
Sveriges forsvar inddrages i en opfølgende undersøgelse af lækager på Nord Stream i svensk økonomisk zone.
Sverige vil gennemføre en opfølgende undersøgelse ved gasledningerne Nord Stream 1 og 2 for at kunne fastslå, hvad der forårsagede lækager.
Det sker på anmodning fra anklagemyndigheden og efterretningstjenesten Säpo.
Ved den første undersøgelse var der mistanke om sabotage mod gasledningerne, der forbinder Rusland med Tyskland.
- Jeg har sammen med sikkerhedspolitiet besluttet at gennemføre yderligere undersøgelser på åstedet, siger Mats Ljungquist. Han er statsadvokat og leder den svenske efterforskning.
Det svenske forsvar skal deltage i den nye undersøgelse. Den vil foregå i den svenske økonomiske zone ud for Bornholm. Her er der to lækager på gasledningen.
I den danske økonomiske zone ud for Bornholm er der to lækager på gasledningen.
De fire lækager blev opdaget i slutningen af september. Her væltede store mængder gas op til havoverfladen.
Eksperter siger, at der er alle tegn på, at det handler om sabotage.
Seismiske målinger i Danmark og Sverige viste, at der nogle timer inden, at gassen boblede op på havoverfladen, havde været eksplosioner på havbunden.
Krigen i Ukraine betød, at der ikke længere flød gas i Nord Stream 1 og Nord Stream 2 fra Rusland, da lækagerne blev opdaget. Men der befandt sig store mængder gas i rørene.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker