Sverige klarer finanskrisen værre end andre lande. Det vurderer Svensk Næringslivs cheføkonom Stefan Fölster. Blandt EU's 15 kernemedlemmer har kun Irland haft ringere vækst end Sverige under finanskrisen, pointerer Fölster.
I sin nyeste prognose spår Svensk Næringsliv, at Sveriges BNP vil krympe med 5,0 procent i år. Siden vil det gå opad igen, i 2010 vil det stige med 1,00 procent og i 2011 med 2,8 procent. Svensk Næringslivs vurdering ligger tæt på den svenske regerings syn på BNP-udviklingen.
Forklaringen kan være, at forbruget er faldet mere i Sverige end i andre lande. Samtidig sparer svenskerne op i rekordmængder, siger Fölster. Men svenskernes spareiver kan betyde, at svenskerne har en bedre købekraft, når økonomien vender.
Det svenske realkreditinstitut SBAB er noget mere forsigtig i sin nye prognose. SABS' cheføkonom Tomas Pousette advarer husholdninger om at øge deres forbrug for meget.
- Der er risiko for, at de rekordlave renter vil få husholdninger til at låne for meget. Når renten bliver normal, kommer renteudgifterne til at udgøre en betydelig større del af den disponible indkomst, end hvad svenske familier har været vant til de seneste 10 år, skriver han.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde